| |
Idégrundlag – det Grundtvig-Koldske islæt
I
vedtægterne for Hedegård Friskole er den
beskrevet som en Grundtvig-Koldsk friskole, og
hvad er så det?
Mange af Danmarks friskoler bygger på Kolds
skoletanker og Grundtvigs menneskesyn, hvor
læreren gradvist førte eleverne ind i
voksenverdenen, bl.a. ved spændende fortællinger
om gudetro, mytologi og kristendom, og om,
hvordan verden så ud og hvilke holdepunkter, der
var godt at have i den. ”Det levende ord”
hænger derfor uløseligt sammen med det
grundtvig-koldske skole- og menneskesyn, fordi
børnene gennem dette møde med verden så, at den
blev levende for dem.
Imidlertid kan man - også med rette - forbinde
det Grundtvig-Koldske begreb med en svunden tid,
hvor vilkårene for undervisning af børn var
anderledes bl.a. fordi ’oplysningsniveauet’ i
1800-tallets Danmark var væsentligt lavere. I
den moderne nutid er der sket en
’videns-eksplosion’ og verden er blevet meget
mere uoverskuelig og kompleks selv om den også
er blevet mindre. Børn i dag er anderledes meget
mere vidende og er i stand til meget tidligt
selv at søge informationer, f.eks. ad
teknologisk vej. Vi bliver derfor som skole nødt
til også at forsøge at forstå Grundtvig og Kold
udefra vores moderne samtid, selv om vi gerne
vil fastholde, at traditioner og kulturel
overlevering er områder, vi som skole fortsat
bør prioritere højt.
Skolen skal derfor fortsat lægge vægt på
fortælling af den kristne historie, Danmarks- og
verdenshistorie samt nordiske og græske myter.
Det skal være fortællinger, der sætter fantasien
i sving og taler til børnenes følelser. Samtidig
opnår man kendskab til historien, så man kan
knytte forbindelsen bagud og føle sig som en del
af et (historisk, nutidigt og fremtidigt)
fællesskab. Den danske kulturarv skal derfor
fortsat have en central placering i
undervisningen på Hedegård Friskole – men
undervisningen skal også bidrage til, at børnene
får en viden om og forståelse for samtiden og
for andre kulturer og deres levevis. Kun
herigennem kan vi fremme humanistiske idealer
som tolerance og respekt for forskellighed.
Det
Grundtvigske menneskesyn opfatter børnene som
selvstændige mennesker, og ikke blot som nogle
individer, der skal “opbevares” i skolen, til de
er voksne. Skolelivet skal være værdifuldt og
meningsfyldt i sig selv og ikke blot være en
forberedelse til voksenlivet. Som følge af dette
menneskesyn, må det være klart, at vi i en
friskole må prøve at få helhed ind i hverdagen.
Da dagligdagen oftest er delt op i fag, må vi
prøve at vægte alle områder lige, så børnene får
mulighed for at udvikle både krop og sind. Sagt
på en anden måde vil vi, ved at tage
udgangspunkt i det hele barn, stimulere dets
alsidige udvikling og medvirke til at udvikle
dets sociale, fysiske, intellektuelle og
følelsesmæssige kompetencer.
Ligesom et hjem bør skolen været et rart og
trygt sted at være, og en grundlæggende regel
at, at man må opføre sig ordentligt og
respektfuld overfor andre, det gælder børn som
voksne. Det
trygge, nære og overskuelige miljø skal gerne
bidrage aktivt til at gøre børnene til selvstændige og
harmoniske mennesker, der er nysgerrige efter at
lære, interesserede i deres omverden og fyldt
med selvtillid og mod på at tilegne sig nye
muligheder.
Skolen skal fremme demokratiske idealer og
holdninger som et led i overleveringen af den
danske kulturarv, hvorfor elevernes
samarbejdsevne, følelse af medansvar og
medbestemmelse skal stimuleres i hverdagen, både
i undervisningen og i de øvrige
samværssituationer.
I
det Grundtvig-Koldske skole- og menneskesyn er
der plads til forskellighed og frisind – og det
er der også på Hedegård Friskole. Begrebet fri
skole kan bl.a. karakteriseres udfra den
rummelighed, hvormed den frie tanke kan udfolde
sig og udtrykkes i et aktivt samvær med andre.
Her er plads til forskellighed fordi fundamentet
er enighed i skolekredsen om de helt
grundlæggende mål med skoleforløbet. Dette vil
vi gerne forsøge at efterleve i det daglige
arbejde med børnene og i samarbejdet med
forældrene. |
|
|
