Hedegård Friskoles historie
I
1986 skrev nu afdøde Arnold Rye Ottosen en
artikel i jubilæumsskriftet om skolens
tilblivelse. Arnold Rye Ottosen var formand for
skolens bestyrelse 1961 – 1967, dvs. han var med
helt fra starten.
”
Efter en ny lovs vedtagelse i folketinget i 1958
skulle den danske folkeskole centraliseres. Det
førte med sig, at der blev bygget store
centralskoler rundt i kommunerne, og børnene fra
større områder skulle samles i disse store
skoler. Man mente, at det ville blive meget
billigere, og at børnene kunne få meget bedre
undervisning. De små skoler i landdistrikterne
skulle så nedlægges.
Beboerne i Hedegård skoledistrikt, som det
dengang hed, var ikke til sinds at opgive deres
skole uden kamp. Der var væsentlige grunde
hertil. Skolen havde altid haft dygtige og
afholdte lærerkræfter, som havde
forældrekredsens opbakning om skolens arbejde,
og dermed havde skabt en interesse om skolen,
som vel nok var lidt ud over det sædvanlige på
den tid.
Med henvisning til den nye lov forlangte
kommunen, at vore børn skulle sendes til en
anden skole, en ny skole, som var blevet bygget
på egnen. Vi var meget utilfredse med denne
ordning, vi var klar over at børnene i den skole
ikke ville få den undervisning, de var vant til,
det ville kort sagt blive en forringelse.
På det tidspunkt havde vi lærerparret C.H.
Henningsen i skolen. De blev vore rådgivere ved
de mange møder, vi havde i skolen om, hvordan vi
bedst kunne bevare denne. Vi drak mange kopper
af Clara Henningsens gode kaffe. Enden på al
den snak blev, at den eneste måde, vi kunne
bevare skolen på, var at oprette en friskole.
Ved underskriftsindsamling blandt
skoledistriktets beboere var der næsten 100%
enighed om, at skolen skulle bevares, om
fremgangsmåden var der flere synspunkter. Nogle
mente, at vi skulle troppe op hos sognerådet,
slå i bordet og kræve, at skolen skulle
fortsætte som kommuneskole, men de fleste var
klar over, at det ikke nyttede.
Et udvalg gik straks i gang med at undersøge de
muligheder, der kunne tænkes at være for at
oprette en friskole. Det var helt ukendt for
os, vi kendte kun en friskole af navn, og ingen
havde nogensinde haft forbindelse med en sådan.
Udvalget besøgte formanden for de danske
friskoler, lærer H. Pedersen, Bjergby Friskole
på Mors, for at blive orienteret om de
muligheder, der var for at oprette en friskole.
Ved et møde i forsamlingshuset havde vi formået
et få H. Pedersen til at komme og orientere
forældrekredsen. Det blev på mødet vedtaget, at
udvalget skulle arbejde for en endelig
oprettelse af en friskole. Ved et møde med
sognerådet fik vi tilbudt at købe kommuneskolen
og et tilsagn om et årligt tilskud. Et af
sognerådets medlemmer tillod sig dog at sige, at
det var en meget dårlig ide, vi der havde fået,
at det ikke var bæredygtigt, at friskolen
hurtigt ville standse igen, og at den i hvert
fald ikke eksisterede i 1975. Det store
spørgsmål for udvalget var, hvor mange børn vi
kunne forvente i skolen, det var jo afgørende
for økonomien. Vore møder endte derfor ofte
med, at vi talte børnene i kredsens område.
Vi talte ikke alene børnene fra et til tolv år,
vi talte også dem med, som kunne forventes i
nærmeste fremtid. Aldrig har de unge koner i
Hedegård skoledistrikt været betragtet med
større opmærksomhed end netop i denne tid.
Tilladelsen fra undervisningsministeriet til at
oprette en friskole fik vi uden besvær, og
dermed også tilsagn om statstilskud.
Der var tre ting, der optog udvalget stærkt:
1
Kunne økonomien
holdes indenfor rimelige grænser?
2
Kunne der skaffes
dygtige lærerkræfter?
3
Kunne sammenholdet i
skolekredsen holde?
Økonomien:
Vi kalkulerede det første år med 75 kr. for det
første barn og 100 kr. for to
børn årligt. Var der flere børn i familien, var
de gratis.
Skoleleder:
Vores frygt var ubegrundet, vi havde flere
kvalificerede ansøgere.
Sammenholdet:
Det viste sig, at det ikke blot var en
proteststemning, der havde rejst skolen, idet
der i 1962, sammen med forældrekredsen, var 67
betalende medlemmer.
Gennem skolens 25-årige levetid (25 års jubilæum
i 1986 / red) har dette sammenhold stadig været
en af grundpillerne for skolens vækst og den
udvidelse, som er sket gennem årene, båret frem
af gode og dygtige lærerkræfter. Alt lover godt
for fremtiden. Sammenholdet vokser i samme grad,
som der er noget at arbejde sammen om.”
Arnold Rye Ottosen
For
et historisk view over opstarten og frem til
årtusindeskiftet, se den indvendige side af
skolens officielle opslagsmappe | 
