|
Lærer børnene
det de skal på Hedegård Friskole ?
På en friskole skal
børnene lærer det samme som i folkeskolen. På
vores skole siger vi, at de mindst skal
lære det samme, men ikke nødvendigvis på samme
måde og på samme tidspunkt i skoleforløbet.
Vi lever i et
samfund, hvor vi oplever en stigende grad af
statslig indflydelse på, hvad børnene skal lære,
samt en række kontrolforanstaltninger i forhold
til, om de nu også lærer det. Hvordan placerer
vi os i forhold til alt dette ?
På Hedegård Friskole
er vi tæt på barnet gennem hele forløbet, og det
indgående kendskab gør, at vi har god føling med
barnets læringsniveau og –udbytte.
Undervisningen evalueres løbende af lærerne -
både individuelt og gruppevis - og selv om
klasse-/gruppeundervisningen ofte holdes sammen
af en fælles idé, så sørger læreren for, at der
differentieres således, at eleven arbejder ud
fra et individuelt læringsniveau.
Elevevaluering -
Forældresamtaler
Lærerne afholder
samtaler med eleverne om skolegangen, og både
det faglige og det sociale gøres her til
genstand for evaluering. Forud for
forældresamtalerne (se
skole-hjemsamarbejde)
udfylder alle elever et selv-evalueringsark (med
mor og far på sidelinien), som danner
udgangspunkt for samtalen. Læreren udfylder det
samme ark og vurderingen af de forskellige
områder sammenlignes.
I nogle klasser
afholder klasselærerne løbende, individuelle
elevsamtaler. Omfanget heraf varierer fra klasse
til klasse og kan også afhænge af et aktuelt
behov.
Hvordan måles
undervisningens resultat ?
Hedegård Friskole
har traditionelt set været en karakterfri skole, og gennem
årene har dette været en helt naturlig del af
skolens pædagogiske virke. Men den
samfundsmæssige udviklingen sker i et rasende
tempo, og vi er meget opmærksomme på, at vi ikke
må havne i et isoleret, overbeskyttet og
virkelighedsfjernt skolemiljø. Vi må forholde os
til samfundet omkring os, da vi ved vores børn
skal videre herfra i det etablerede
uddannelsessystem og samfundsliv i øvrigt. Her
skal de kunne klare sig godt. Ændringer i det
etablerede system – hvad enten de skyldes
paradigmeskift eller konkrete politiske indgreb
– kan således få som konsekvens, at vi må
tilrette vores skole til nye krav og
forventninger. Det gælder også i.f.t., hvordan vi
måler undervisningens resultat.
Fortsat udvikling…..
Vi skal fastholde en
dynamisk udvikling ved også at turde forholde os
selvkritisk til de ”hellige køer”, der altid vil
være i de fleste virksomheder med over 50 år på
bagen. Hvad der var det rigtigste for 20 eller
30 år siden er måske ikke det rigtigste i dag.
Vi skal til stadighed bevæge os mod et bedre niveau, og det betyder, at vi
engang imellem må afprøve nye ting. Det har
vi bl.a. gjort i.f.t. karaktergivning.
I 2007/08
gennemførte vi et karakterforsøg, hvor de store
elever (6.-8. kl.) fik karakterer for en række
præstationer, ikke bare i form af et tal (sådan
som de fleste nok kender karaktersystemet), men
i form af en konstruktiv mundtlig/skriftlig
kritik, ikke kun traditionelt på det konkrete
produkt (eks. en projektopgave), men også på
områder som samarbejde og fremlæggelse.
Vi undersøgte bl.a. elevernes motivation og
holdninger, lærernes vilje og modvilje,
forældrenes ønsker mm. Evalueringen viste en
næsten fuld tilslutning til at fortsætte
karaktergivningen. Forsøget førte derfor til, vi
i okt. 2008 indførte en permanent
karakterordning på skolen tilpasset
vores skolekultur og med en ønsket progression
indbygget.
Folkeskolens
afgangsprøve
Vi tilbyder ikke folkeskolens
afgangsprøve på Hedegård Friskole, idet vi ikke
har 9. og 10.kl. Men undervisningen
tilrettelægges således, at vi forfølger de slutmål der gælder for undervisningen i
folkeskolens 9. kl. Langt de fleste af vores
elever tager da også folkeskolens afgangsprøve,
og det sker for det meste på en efterskole, hvor
de traditionelt fortsætter, når de forlader os
efter 8. kl. . For at se vores delmålene (trinmål)
for undervisningen, se
undervisningsplaner
Statslige test
Hedegård Friskole
deltager ikke i de statslige læse- og
regnetests, som eleverne i folkeskolen laver på
et on-line system. Lovindgrebet blev i sin
endelige form rettet til således, at de frie
grundskoler ikke skulle omfattes. Efterfølgende
har de frie skoler fået tilbudet, men her på
vores skole har vi besluttet ikke at ville bruge
’instrumentet’. Vi fastholder i stedet, at
hverken barn eller lærer bliver bedre stillet
ved at lave en statslig test. På vores skole har
vi en målsætning om at være så tæt på det
enkelte barn, at vi til hver en tid har et
detaljeret kendskab til både barnets stærke som
svage sider af skolegangen. I det omfang, at vi
har brug for rådgivning, og det kan naturligvis
forekomme i relation til nogle lærings- og
udviklingsmæssige problemstillinger, har vi en
række eksterne fagpersoner, vi trækker på
(læsekonsulent, talepædagog, skolepsykolog,
ergoterapeut, sundhedsplejerske m.fl.). Den
enkelte lærer må derimod gerne, som et led i
opfølgning af egenundervisningen, lave en
prøve/test som kan danne grundlag for
tilrettelæggelsen af videre og evt.
hensyntagende eller kompenserende forløb.Vi
forbeholder os dog ret til evt. at bruge "de
nationale test" i.f.m. selvevaluering af
målopfyldelse (f.eks. i.f.t.
undervisningsplanernes delmål), men i så fald
vil resultaterne udelukkende være tilgængelige
internt.
Følg dette link for
at læse om skolens
karakterordning. |