-

  Velkommen

  Sidste Nyt
  Om Skolen
  Undervisning
  Evaluering
  Skole-hjem
  Trivsel
  SFO
  Div. oplysninger
  Skolestart
  Billed-galleri
  Download
  Links
  HFSS
  Kontakt Os


Hedegaard Friskole
Hedegårdvej 51, 7323 Give
Tlf.: 7573 1399
Adm@hedegaard-friskole.dk
 

 
 

Skolens fag l Skolens dagligdag l Helhedsskole l Om læringens resultat l 8 kl.
Undervisnings planer l Tilsynsrapport l Karakter

 8.kl. på Hedegård Friskole

Dette skoleår byder på en hel del ud over den almindelige skolegang, derfor giver vi det også lidt mere spalteplads i denne præsentation af skolen.

Der er tradition for at eleverne går på skolen til og med 8. kl., men det sker ofte, at der kommer nye elever til i 7. eller 8. kl.

Grundholdningerne bag 8. klasse forløbet er, at vi gerne vil udvikle børnene til større selvstændighed og medansvar overfor fælles opgaver og for skolen som helhed. Desuden holder vi fast ved de faglige krav, der har været gennem hele skoleforløbet, men nu foregår tingene ofte med friere arbejdsformer. Vi forventer derfor, at eleverne tager et større ansvar for deres egen læring, det hører med til udskolingen på Hedegård Friskole.

Af specielle tiltag / aktiviteter kan nævnes:

 Uddannelses- og erhvervsvejledning, arbejde med elevens uddannelsesbog

  • Erhvervspraktik, hvor vi i fællesskab finder virksomheder i området, som vil modtage en praktikant, i tilknytning hertil snakker vi om erhvervsmulig­heder og erhvervsvalg. 
     

  • Deltagelse i uddannelsesuge med andre 8. kl., bl.a. besøg på uddannelsesinstitutioner
     

  • En studietur til København, hvor vi ser på seværdigheder, besøger Folketinget, museer og i det hele taget undersøger hovedstadens atmosfære. Turens varighed er ca. 3 dage.
     

  • Desuden byder skoleåret på en spændende studietur til udlandet. Der er ikke blot tale om en ”ferietur”, idet turen også har et fagligt (f.eks. kulturelt eller historisk) indhold. Turen varer ca. 1 uge, og byder på gode fælles oplevelser. Tidligere ture har gået til Dresden, Sverige, England, Tjekkiet, Skotland og Færøerne

     

  • Projektuge, som er en hel uge, hvor eleverne kun arbejder med deres projekt­ opgave. Her vælger eleverne et emne, som de formulerer et ”undrende spørgsmål” til (hvorfor….), og undersøger emnets problemstillinger. En arbejdsform, der i stor grad er præget af og stiller krav om selvstændighed.
     

  • Skolen tilbyder valgfag til de ældste elever, hvor vi opretter de hold, der er størst tilslutning til. Eleverne har i løbet af skoleåret 4 forskellige fag, der undervises i dem 3 timer pr. uge. Det kan være fag som træværksted, friluftsliv, tekstilværksted, boldspil, svømning, tekstbehandling, musik, drama, motorlære, hjemkundskab etc.

Desuden deltager 8.klasse selvfølgelig i andre ture, emneuger, teater, udflugter og aktiviteter, der er fælles for hele skolen.

Alt i alt et år der er præget af masser af aktivitet.

Enkelte forældre ønsker også et 9. kl. forløb på Hedegård Friskole. Har du et behov herfor, så kontakt skolelederen for en drøftelse af muligheden.

 

 

Hedegård Friskole - Hedegårdvej 51 - 7323 Give - 75731399